Udlejning/fremleje
Ved udlejning / fremleje af lejlighed i EF Hvidovrevang, skal formularen nederst på denne side benyttes.
Du skal bruge dit lejligheds nr., der står på alle breve fra DEAS til at lave registreringen.
Bestyrelsen fremsender formular til DEAS for registrering, og bekræfter med en mail at udlejning er godkendt.
Når man laver aftale om udlejning skal man sikre at:
- lejer er bekendt med ejerforeningens ordensreglement og øvrige regler
- ejer har oplysningspligt vedrørende egen adresse og telefonnummer, også ved ændring af disse, til ejerforeningens bestyrelse.
- ejer har oplysningspligt om navn/navne på lejerne, også ved ændring af lejere.
- ejer hæfter overfor ejerforeningen, ved lejers misrøgt eller adfærd, der indebærer gener samt eventuelle udgifter til afhjælpning af samme.
- lejelovens bestemmelser, vedrørende antal personer i forhold til lejlighedens kvadratmeter og antal rum i lejligheden er gældende.
- bestyrelsen til enhver tid kan forlange ophør af udlejningen af lejligheden, hvis ejerforeningens vedtægter, ordensreglement m.v. ikke overholdes af lejerne.
Fremleje
Reglerne for fremleje er de til enhver tid gældende retningslinier beskrevet i ejendommens tinglyste vedtægter. Her udpluk fra §22:
“… Ejerlejlighederne må kun benyttes til beboelse eller kontor, klinik og lignende liberale erhverv i forbindelse med beboelse.
Ejerlejlighederne må kun tjene som beboelse for én familie. Ejerlejlighederne må ikke opdeles yderligere.
Et medlem må udleje sin ejerlejlighed uden samtykke fra bestyrelsen men har pligt til at meddele bestyrelsen, at ejerlejligheden skal udlejes og pligt til at underskrive erklæring om ansvar og pligter i forbindelse med udlejningen. Det er tilladt at udleje et enkelt værelse, såfremt lejligheden er på 2 værelser eller derover.
Ejerne af usolgte restlejligheder er dog berettiget til at udleje en eller flere ejerlejligheder på de vilkår, som de måtte ønske.
Bestyrelsen udarbejder en husorden til godkendelse på generalforsamlingen.
Medlemmet og de personer, der opholder sig i medlemmets ejerlejlighed, må nøje efterkomme de af bestyrelsen (eller generalforsamlingen) fastsatte ordensregler. Medlemmet er ansvarlig for, at de førnævnte personer overholder ordensreglerne.
Hvis et medlem gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse over for ejerforeningen eller et af dennes medlemmer, fx ved at komme i restance med ham påhvilede økonomiske ydelser, ved ikke at efterkomme lovlige påbud, som bestyrelsen eller generalforsamlingen pålægger ham, ved krænkelse af husordenen eller ved hensynsløs adfærd overfor medejere, kan generalforsamlingen, efter indstilling fra bestyrelsen, forlange, at medlemmet fraflytter sin lejlighed med 3 måneders varsel til den 1.ste i en måned. Ejeren er dog berettiget til at disponere over lejligheden ved udlejning til anden siden, som dog ikke må være til hans familie, pårørende eller ansatte i hans evt. virksomhed og ej heller til nogen, som kan antages at ville udvise chikanøs adfærd. Den pågældende lejer skal godkendes af bestyrelsen, som er berettiget til at anvise en anden lejer, der vil indgå på tilsvarende vilkår. Vedkommende ejer er ligeledes berettiget til at sælge lejligheden. Efterkommes et påbud om fraflytning ikke, kan bestyrelsen lade udsættelse ske ved en umiddelbar fogedforretning eller ved anlæg af en retssag.”