Viceværten

Viceværten har kontor i kælderen i nr. 72 og træffes efter aftale. Vi beder alle ejendommens beboere meddele viceværten fejl og mangler, så de kan blive rettet hurtigst muligt.

I indgangspartiet i nr 66 findes en postkasse, hvori meddelelser til viceværten kan lægges. Postkassen tømmes dagligt. Du kan også skrive på ejendom@efhvidovrevang.dk eller ringe på 4093 4729.

Reparationer
Viceværten er behjælpelig med råd og vejledning, og kan henvise til håndværkere, der kender bebyggelsen. Hvis man er i tvivl kan man også få informationer angående hvilke typer reparationer, der betales af ejendommen, og hvilke der må udføres for den enkelte beboers regning. Se skema her.

Hvis man har behov for at  lukke for vandet i forbindelse med en planlagt reparation eller udskiftning i lejligheden, kan dette nu gøres direkte i de enkelte lejligheder. Det er dog altid en god idé, at kontakte viceværten ved større reparationer eller udskiftning af radiatorer.

Navneskilte
Efter at postkasserne er rykket ned ved indgangen i hver opgang, bliver der ikke længere sat navneskilt på døren til lejligheden. Navnet på postkassen rettes dog ved henvendelse hos viceværten, lav gerne en seddel med navn(e) på i en stor skrift størrelse.

Vil du være med i vores nye Sne-Korps?
For at være på forkant til et kraftigt snefald, vil vi gerne oprette en frivillig beredskabsliste – et “Sne-Korps”.

Listen skal fungere som en hjælpende hånd til viceværten, hvis sneen vælter ned, og der bliver brug for ekstra kræfter. Det er helt uforpligtende at skrive sig på listen, og alle hjælpende hænder er velkomne til at tilmelde sig, uanset hvor lidt eller hvor meget man kan hjælpe.

Send en mail til bestyrelse@efhvidovrevang.dk med dit telefonnr., og besked om, hvornår du kan kontaktes, så sætter vi dig på listen. Du kan til enhver tid framelde dig igen.