Brandsikkerhed

Sikkerhed i din opgang – et fælles ansvar

Read English version here.

For at sikre den bedst mulige tryghed for alle beboere er det afgørende, at vi sammen overholder nogle enkle, men vigtige regler. Din indsats gør en stor forskel for din egen og  dine naboers sikkerhed.

Hold fællesarealer og flugtveje fri
Vi opfordrer alle beboere til at holde fællesarealer som trappeopgange, reposer og kældergange helt fri for genstande. Det gælder alle ejendele – fra cykler, barnevogne og legetøj til hundeting, sko, skrald og møbler.

Hvorfor er det vigtigt?

  • Fri passage for redningsmandskab: I tilfælde af brand eller andre nødsituationer skal redningsfolk nemt og hurtigt kunne komme frem. Opmagasinerede ting kan blokere flugtveje og forsinke redningsarbejdet, hvilket kan have fatale konsekvenser
  • Mindre røgspredning: Materialer som papkasser, tøj, plastik og barnevogne er letantændelige og kan hurtigt udvikle kraftig røg. Hvis der udbryder brand, vil disse genstande bidrage til en voldsom røgudvikling, der kan sprede sig i opgangen og gøre det svært for beboere at orientere sig og komme i sikkerhed
  • Brug cykelkældrene: Husk, at barnevogne, rollatorer og lignende kan opbevares i cykelkældrene


Hold døre lukkede

Det er vigtigt, døre i ejendommen holdes lukkede – både til opgange, din egen lejlighed i tilfælde af brand og ikke mindst dørene i kældergangene, da de er branddøre.

Hvorfor?

  • Inddæmning af brand og røg: Lukkede døre fungerer som en barriere, der forsinker spredningen af ild og røg. Dette giver beboere mere tid til at komme i sikkerhed, og det minimerer skaderne


Ansvar for egen sikkerhed i lejligheden

Selvom vi gør meget for at sikre de fælles områder, er det også vigtigt, at du selv tager ansvar for sikkerheden i din egen bolig.

Vi anbefaler, at du har følgende udstyr i din lejlighed:

  • En funktionsdygtig røgalarm: En røgalarm er din tidligste advarsel i tilfælde af brand og kan være afgørende for, at du når at redde dig selv og din familie ud i tide. Test den jævnligt! Gerne mindst en gang om måneden.
  • En brandslukker og/eller et brandtæppe: Dette udstyr kan hjælpe dig med at slukke en mindre brand, før den vokser sig stor, eller inddæmme den, indtil brandvæsenet ankommer. Der findes forskellige typer af brandslukkere, der er beregnet til forskellige typer af brande.


Vær opmærksom på, at brandslukkere skal vedligeholdes, for at de virker korrekt, når du har brug for dem.

Vigtige konsekvenser
Det er vigtigt, at vi alle overholder disse regler, da brandmyndighederne kan komme på uanmeldt besøg. Er forholdene ikke i orden, kan det medføre bøder til boligforeningen. 

Derudover kan manglende overholdelse af brandreglerne også have betydning for, om forsikringen dækker i tilfælde af en ulykke.

Ved at følge disse enkle retningslinjer bidrager du aktivt til at skabe et sikkert og trygt miljø for alle i ejerforeningen. Tak for din indsats!

Læs ordensreglementet her.