Pas på istapperne

Vi har de seneste dage fået meget sne, og i øjeblikket skifter temperaturen mellem plus og minus grader. Derfor hænger der nu istapper fra taget

Ekstraordinær generalforsamling 25. november 2026

EF Hvidovrevang afholder endnu en ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 25. november 2025 kl. 19.00. Sted: Beboerlokalet, Næsborgvej 40, kælderen. På den ekstraordinære generalforsamling er der

Omfugningsprojekt

24. april 2026

Arbejdet er i fuld gang på forsiden af blok 4. Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at stilladsarbejderne har arbejdet i weekenden. Det er ikke aftalen, og det er blevet påtalt overfor OPN og foreningens rådgiver.

Husk, at lukke udluftningskanalen i vinduerne, når der arbejdes på din blok. Det kan være med til at reducere støv i lejligheden.

9. april 2026

OPN er startet på forsiden af blok 4 i uge 16, og samtidigt er græs-siden af blok 5 blevet færdig. Der mangler dog stadig noget oprydning på græsset og langs facaden.

Alle skot-lamperne og indgangsdørene er blevet taget ned, så der kan blive fuget bagved dem. Lamperne vil løbende blive sat op igen i takt med at facaderne bliver færdige. Blok 1 forventes at have lamperne sat op i september.

26. marts 2026

Græssiden af blok 5 er ved at være færdig. Arbejdet på forsiden af blok 4 forventes at starte i uge 16. Gartneren er i gang med at beskære buskene så der kan blive plads til stilladset. 

19. marts 2026

Tidsplanen følges. OPN er muligvis lidt foran. Der adviseres i så god tid som det er muligt.

Nu hvor projektet er kommet godt i gang er det vurderet, at det giver bedre fremdrift at udføre alle facaderne uden altaner først, og så udføre sektionerne mellem altanerne bagefter.

15. marts 2026

Der vil blive sat varslingssedler op i opgangene, hver uge, så beboerne kan følge med i, hvornår håndværkerne når til deres opgang.

Der vil fremadrettet blive sat folie på vinduerne umiddelbart efter opsætning af stillads. Det tages ned når stilladset rykkes. 

9. februar 2026

Informationsskrivelse til beboere angående omfugningsprojekt.

Til beboerne i Ejerforeningen Hvidovrevang

I uge 8 opstartes der et omfugningsprojekt i jeres ejerforening. Omfugningsprojektet indebærer opsætning af stilladser, udfræsning af eksisterende mørtelfuger, omfugning med ny mørtel samt flytning/nedtagning af stillads. Stillads nedtages gradvist, når sektionerne på blokkene er omfuget.

Arbejdet vil som udgangspunkt finde sted fra kl. 07.00 om morgenen til kl. 17.00, og følge Hvidovre Kommunes støjregulativ.

Arbejdet forsøges at gøres så nænsomt som muligt, så eventuelle gener holdes på et minimum.

OPN Murer og Entreprenørfirma er hovedentreprenør på projektet, og TVEDE Rådgivende Ingeniører
fører tilsyn med arbejdet.

Tidsperioder for arbejdet (ændringer kan forekomme):
– Etablering af byggeplads Uge 8
– Blok 5 (Næsborgvej 42 – 64) Uge 9 til og med uge 25
– Blok 4 (Næsborgvej 18 – 40) Uge 21 til og med uge 34
– Blok 3 (Næsborgvej 10 – 16) Uge 33 til og med uge 39
– Blok 2 (Næsborgvej 66 – 72) Uge 39 til og med uge 44
– Blok 1 (Næsborgvej 74 – 88) Uge 45 til og med uge 6
– Afrigning af byggeplads Uge 6 til og med uge 8

I uge 8 etableres der byggeplads, hvor der opsættes skurvogn, materialecontainere mm. Til dette
formål bliver der afspærret udvalgte parkeringspladser (parkeringsarealet mellem Blok 1 og Blok 5), som vil forblive afspærret i hele byggeperioden.

Omfugning af murværk ved altaner på 2. sal
Omfugningsprojektet indebærer ligeledes omfugning af murværket placeret ud for altanerne på 2. sal.
Dette arbejde udføres af entreprenøren fra altanen af.

Beboere berørte af dette arbejde vil blive varslet om arbejdets opstart, og vil i den forbindelse blive bedt om at rydde altanen fra murværket og 1 meter ud, således at arbejdet kan udføres. Adgangen til altanen sker via stilladset.

Entreprenørens varslingsfrist er 14 og 3 dage, og varslingen vil ske i postkassen.

Ved eventuelle spørgsmål kontaktes bestyrelsen, der også løbende vil opdatere www.efhvidovrevang.dk/omfugningsprojekt

Mvh. Simon Tvede
TVEDE – Rådgivende Ingeniører & Arkitekter.